Valg af strøelse i hønsehuset
Det kan godt være svært at finde ud af, hvad der er bedst, når vi taler strøelse i hønsehuset. Især når man er nyopstartet hønseholder 🙂
Der er mange ting der skal tages i betragtning ved valg af strøelse i hønsehuset, selvom strøelse nok ikke er noget af det første, man tænker over, når man skal have høns.
Er det høns med fjer på benene? Er huset hævet fra jorden eller kan man gå ind i det? Hvad er bedst for hønsene? Hvor tit ønsker man at gøre rent (eller rettere hvor sjældent)? 😉
De mest anvendte typer af strøelse er nok halm, spåner og sand.
Igennem rigtig mange år, ja faktisk snart 20 år, har jeg haft høns her, hvor jeg bor.
Jeg startede med at bruge halm. I starten havde vi et stort tredelt hønsehus med betongulv, og der virkede det fint nok, men jeg var heller ikke klar over at der var andre muligheder dengang.
Senere fik jeg mit første hævede hønsehus. Her startede jeg også med at bruge halm, men fandt ud af, at det var meget besværligt at rengøre. Jeg begyndte derfor at gå andre veje…
På daværende tidspunkt havde jeg noget hampstrøelse stående efter at jeg havde haft heste. Så det var oplagt at prøve det 🙂
Det har jeg så brugt i nok de 10 af årene (igen jeg vidste ikke der fantes noget der var bedre)…
På nuværende tidspunkt har jeg fire hævede huse og to små kyllingehuse, og med denne udvidelse, kunne det være rart at det der med rengøringen, kunne gøres lidt nemmere 😛
Nå men for at gøre en lang historie kort, så har jeg nu lavet en vejledning, til dig der gerne vil vide, hvilke muligheder der er og ikke mindst, hvilke fordele og ulemper der er ved de forskellige typer strøelse. Jeg har lavet en bedømmelse af dem under følgende kriterier: Allergivenligt, rengøringsvenligt og prisvenligt. Jeg kommer også ind på, hvad der er godt at putte i redekasserne.
Du kan se “Valg af strøelse i hønsehuset” under vejledninger.
Er det et godt indlæg?
Giv indlægget 5 hjerter ved KUN at klikke på det 5. hjerte!
Gennemsnitlig bedømmelse / 5. Antal stemmer:
Kom nu! Hvad med at give mit indlæg nogle hjerter?
Ikke helt tilfreds med indholdet?
Så lad mig gøre det bedre!
Fortæl mig hvad der kan gøres bedre...
Jeg har haft kyllinger fra daggamle og de er nu lukket ud i hønsehus og er varmefri. Jeg fulgte anvisningerne, og fjernede lampen om natten i går De er blevet lukket ud i hønsegården i går og vi havde stort besvær med at få de sidste to ind igen til aften. DET ville de ikke. I dag er ca halvdelen ude igen og de nyder det. Jeg har købt grit som strøelse. Det dufter godt og jeg tænker, at klatterne bare rives sammen – ligesom med sand.
Hos opdrætteren brugte hun kattetoiletter som redekasser. Der lå sand i bunden af dem. Det havde jeg egentlig tænkt mig at prøve. Men der er jo lidt tid til endnu 🙂 de er kun 6 og 12 uger.
Hej Mette!
Tusind tak for din beretning om, hvordan det går hos dig Det er dejligt at høre!
Ja du kan sagtens bruge kattebakker som redekasser, men jeg vil foreslå dig at afprøve med en først, da det er meget forskelligt, hvad høns synes er godt at lægge æg i
Pøj pøj med det hele fremover.
Mvh Maria fra Silkehaven
Hej
Hvor tykt skal sandlaget være for at isolere i hønsehuset. Sand vejer jo en del så jeg er bekymret for vægten, når det skal anvendes i et hævet hønsehus
Mvh Rikke
Hej Rikke!
Tusind tak for dit gode spørgsmål.
Hvis det er et solidt bygget hævet hus uden en træk-ud bakke så vil jeg fåreslå, at man lægger et lag sand på omkring 10 cm +/- 2 cm. Har man derimod et af tyndt træ med en udtræksbakke, så er det denne der styrer højden på bundmaterialet/sandet. Min erfaring er, at bakkerne godt kan holde til det tynde lag man kan putte i dem, men man må prøve sig frem, lidt ad gangen, for at være på den sikre side.
Mvh Maria fra Silkehaven
Jeg er ny i høns (1 uge) Fandt dette fine oplæg om sandbund. Lige nu har jeg store spåner da de stod fra tidligere hus ejer. Men jeg kan ikke se klatterne i det og får dem dermed ikke fjernet godt nok (tænker her for at sikre rotterne kommer og æder det)
Så jeg overvejer kraftigt sandbund. Men vægten som hende i indlægget over skriver. Mit hønse hus er nok 6-8 km2 og med 10 cm sand er det virkelig meget vægt der skal køres på forbrændingen x 2 året.
Høns skider jo når de sover. Kunne jeg med fordel ha en skobakke / begagerums bakke med sand under dem og så spåner i resten af huset ?
Hvad Gør du med al det sand ?
Hej Pernille.
Tak for dit indlæg.
Når man har høns, har man for det meste også en kompostbunke, hvor man deponere sit bundmateriale. Når man bruger spåner eller halm mm., skal det skiftes ud ret ofte, og giver derfor meget mere kompost end sandet umiddelbart gør. Komposten kan bruges i haven eller køres væk når den er komposteret og ikke fylder nær det samme.
Når man bruger sand, kommer noget af sandet også med ud hver gang man renser, men indholdet af klatter er meget større ift. bundmaterialet end ved spåner.
Sandet forholder sig rimelig rent, og ok let at rense (med mindre det bliver decideret vådt). Det behøver derfor ikke at skiftes ret ofte.
Har du alm. hønseracer der sidder på pind om natten, er det en god ide at bruge noget at ligge under siddepindene, med sand i. Oprindeligt havde man ofte en skrå plade siddende under siddepindene, der fanger klatterne. Denne kan så tages ud og renses.
Problemet er mere hvis man som jeg har silkehøns, eller andre racer der ikke sover på pind. Her er man nødt til at finde på andre løsninger, som at lægge sand i hele huset, eller i det område hvor de sover. Det kan dog godt være svært at holde området med sand rent for den anden type bundmateriale der bruges. Dette kan måske gøre det sværere at si sandet, hvorefter man måske ender med at smide det hele ud, og dermed skaber endnu mere kompost. Derudover er sandet dyrere at bruge på den måde. Det må man gøre op med sig selv, og afprøve forskellige løsninger. Det e ren meget personlig ting.
Mht. sandets tykkelse i huset, er der ingen der siger det skal være et 10 cm tykt lag. Man kan prøve sig frem, hvad der passer én bedst, samt sørge for mængden fysisk kan være i hønsehuset (ved f.eks. hævede huse med gødningebakke). Nogle huse kan der kun være ca. 2 cm i.
Det gode ved sandet er at det isolere og er nemt at rense.
Håber det var svar på dine spørgsmål, og pøj pøj med det.
Skriv gerne, hvad du kom frem til. Det kan hjælpe andre med deres valg.
Mvh Maria fra Silkehaven