Valg af strøelse i hønsehuset
Det kan godt være svært at finde ud af, hvad der er bedst, når vi taler strøelse i hønsehuset. Især når man er nyopstartet hønseholder 🙂
Der er mange ting der skal tages i betragtning ved valg af strøelse i hønsehuset, selvom strøelse nok ikke er noget af det første, man tænker over, når man skal have høns.
Er det høns med fjer på benene? Er huset hævet fra jorden eller kan man gå ind i det? Hvad er bedst for hønsene? Hvor tit ønsker man at gøre rent (eller rettere hvor sjældent)? 😉
De mest anvendte typer af strøelse er nok halm, spåner og sand.
Igennem rigtig mange år, ja faktisk snart 20 år, har jeg haft høns her, hvor jeg bor.
Jeg startede med at bruge halm. I starten havde vi et stort tredelt hønsehus med betongulv, og der virkede det fint nok, men jeg var heller ikke klar over at der var andre muligheder dengang.
Senere fik jeg mit første hævede hønsehus. Her startede jeg også med at bruge halm, men fandt ud af, at det var meget besværligt at rengøre. Jeg begyndte derfor at gå andre veje…
På daværende tidspunkt havde jeg noget hampstrøelse stående efter at jeg havde haft heste. Så det var oplagt at prøve det 🙂
Det har jeg så brugt i nok de 10 af årene (igen jeg vidste ikke der fantes noget der var bedre)…
På nuværende tidspunkt har jeg fire hævede huse og to små kyllingehuse, og med denne udvidelse, kunne det være rart at det der med rengøringen, kunne gøres lidt nemmere 😛
Nå men for at gøre en lang historie kort, så har jeg nu lavet en vejledning, til dig der gerne vil vide, hvilke muligheder der er og ikke mindst, hvilke fordele og ulemper der er ved de forskellige typer strøelse. Jeg har lavet en bedømmelse af dem under følgende kriterier: Allergivenligt, rengøringsvenligt og prisvenligt. Jeg kommer også ind på, hvad der er godt at putte i redekasserne.
Du kan se “Valg af strøelse i hønsehuset” under vejledninger.
Er det et godt indlæg?
Giv indlægget 5 hjerter ved KUN at klikke på det 5. hjerte!
Gennemsnitlig bedømmelse / 5. Antal stemmer:
Kom nu! Hvad med at give mit indlæg nogle hjerter?
Ikke helt tilfreds med indholdet?
Så lad mig gøre det bedre!
Fortæl mig hvad der kan gøres bedre...