Hvordan sætter man høns sammen?

Sammenføring af høns der ikke kender hinanden, er en proces, der godt kan tage noget tid. Man tænker nok ikke så meget over det, hvis man ikke har prøvet det før, men det er altså desværre ikke noget man bare lige gør. Selvfølgelig kan man være heldig, at det bare virker at sætte de nye høns ind i hønsehuset om natten, men der er også mange andre ting, man skal tænke over, inden man går i gang. Så hvordan sætter man høns sammen? Jeg har her lavet denne vejledning, så du kan se, hvad du skal være opmærksom på, samt hvilke gode fif der er værd at kende til.

Først giver jeg dig mine 6 hurtige råd. Derefter kan du læse mere om, hvordan du kan bære dig ad. Da der er forskel på, hvilke ting du skal gøre, vil jeg dele det op i egne høns, og købte høns udefra.

Fem hurtige råd:

  • Karantæne

    Husk at nye dyr købt andre steder altid skal i karantæne (ca. 14 dage) og tjekkes for utøj og sygdomme, før sammenføringen startes.

  • Voksne høns

    Jo flere nye der skal tilføres jo bedre. Gerne lige så mange som du allerede har.

  • Sørrelsen tæller

    Her tæller størrelsen! Den nemmeste overgang er, hvis de nye dyr har nogenlunde den samme størrelse som resten af flokken (eller måske større).

  • Egne kyllinger

    Du kan starte sammensætningen når kyllingerne er varmefri (ca. 6 uger). Sørg for at de kan komme i skjul fra flokken og at det kun er kyllingerne selv, der kan komme til deres mad.

  • To skridt frem...

    Sammensætning af høns kan tage tid. Hav tålmodighed! Tag et skridt ad gangen. Går det ikke efter planen, så gå et skridt tilbage, og prøv igen.

  • Hakkeorden

    Husk, en sammensætning kan ikke foregå uden nogen former for tumult, jagt og hakkeri. Det er hønsenes natur, og de er nødt til at finde deres plads i hakkeordenen. Vær dog på vagt for direkte overfald, og flyt dyrene igen, hvis nødvendigt.

Hvordan sætter man høns sammen fra egen flok

Kyllinger uden hønemor & voksne høns:

Først og fremmest skal kyllinger der senere skal sættes sammen med flokken være varmefri. Det bliver de når de er omkring 6 uger gamle.

Uanset alder, er det en god idé at lave en lille gård til dem, som grænser op til de andres gård, eller evt. er inden i den. De skal også have et lille hus at bo i. Dette kan være en lille del af hønsehuset der spærres af, eller hvad der ellers er muligt.

Det gør jeg – Step 1:

Jeg bruger en murerbalje som hus, en lille plade som dør, og en sten for, da det er nemt og praktisk, hvis bare vejret er nogenlunde. Mine kyllinger bliver vandt til baljen allerede fra starten, da jeg bruger baljen til at have dem i som små. Der har de varmelampe, mad, vand og grit. Læs mere om, hvordan du opdrætter kyllinger her.

Step 2:

Når de bliver større, skærer jeg et smalt hul i baljen, så de kan gå ud i en lille går jeg har lavet indenfor. Har du et hønsehus klar som står tomt, kan du flytte baljen og varmelampen herud nu, men det kan også være i en garage, et staldgulv eller et rum inde i boligen. Der kan lægges plastik i bunden af gården, så det er nemmere at rengøre. Det kommer selvfølgelig til at svine, lugte og støve. Husk at der ikke må være rotter i det rum du vælger, da de kan tage livet af dine kyllinger, eller de kan overføre sygdomme.

Step 3:

Når kyllingerne så er omkring 5 uger, begynder jeg at tage dem ud i en lille “kravlegård”. Jeg bærer simpelthen hele baljen med ud, og stiller i gården et par timer til at starte med. Jeg henter også mad og vand. Jeg øger tiden løbende hen over dagene, indtil de er varmefri. Dog med forbehold for dårligt vejr som meget regn, kulde og blæst. Den første dag holder jeg øje med dem hele tiden, hvis muligt. Til sidst er de ude en hel dag.

Allerede fra “kravlegårdsstadie” er det en god idé at placere gården op ad kyllingernes kommende flok. Jo før de kan vende sig til hinanden, jo bedre.

Step 3:

Husk at tænke på evt. rovdyr der kan tage kyllingerne. Bor du et sted hvor der er mange store fugle, kan du også risikere at skader, krager osv. tager kyllingerne, hvis de ikke er så store. Så hvis dette kan være et problem, sørg da for at have net over gården.
Husk et baljehus er ikke rovdyrssikkert. Du kan dog gøre en del for at sikre det.

Step 4:

Den sidste tid inden kyllingerne er varmefri, vender jeg baljen om, så den fungere som et lille hus. Nu kan de også blive ude i lidt skarpere vejr.

Når kyllingerne er varmefri kan de også blive ude om natten. Jeg plejer at holde øje med nattetemperaturen nogle dage frem. Forskellen fra det de er vandt til, og det der er udenfor, må ikke være for stor til en start.

Er dine kyllinger ikke vandt til en balje eller lign., så fortvivl ikke. Sørg for at komme dem ind i deres hus om aftenen og luk, så skal de nok vende sig til den.

Til en start skal du nok regne med, at du hver aften, skal ud og putte dem i seng, indtil de selv har lært at gå ind.

Baljehus:

Det er en god idé også at have en lille pind til dem derinde. Det kan bare være en gren der ligger nogenlunde stabilt. På den måde har de mulighed for at sidde på den om natten, og samtidig kan det løfte dem lidt op fra bunden, så de ikke bliver så kolde og fugtige. 

Du kan bruge en plade i bunden af baljen, men da den ikke altid passer til baljen i størrelsen, går den lidt ud under i hjørnerne. Dette kan bevirke at der kan suge vand ind i huset, hvis det regner meget. Det er derfor ikke en god idé at have halm eller spåner i bunden, da det bare holder på fugten. Du kan enten vælge at undvære strøelse helt, eller du kan bruge sand, men prøv dig lidt frem 🙂

Jeg er kommet frem til, at det faktisk virker bedst, at de bor på græsset frem for en plade. Græsset og jorden suger evt. væske der måtte komme og hønsene ligger blødere og isolere bedre. Man skal selvfølgelig undgå mudder.

Sådan starter du:

Når kyllingerne er vandt til at gå ind, og har gået ved siden af flokken minimum en uges tid, kan du begynde med at åbne hegnet ind til flokken. Dette gælder også voksne dyr (husk dog at voksne haner ikke sættes sammen).

Start med 1-2 timer, helst under opsyn, hvis muligt, så du kan træde til, hvis det bliver nødvendigt. Husk, at uanset hvor godt de kender hinanden gennem hegnet, vil de altid blive jagtet og hakket på, når de kommer ind til flokken. Der skal findes den naturlige hakkeorden, så kyllingerne skal sættes på plads. Vær dog obs på, at der ikke bliver drevet rovdrift på kyllingerne (altså at de bliver jagtet rundt hele tiden). Her hjælper det, hvis der er plads nok. Så kan kyllingerne få noget ro et fjernt sted i gården. 

Det er også bedre at have mange kyllinger (eller høns), end det er at have få. Har du kun en eller to, vil de lettere blive forfuldt. Derudover finder de større trykhed i hinanden, når de er en lille flok.

En anden god ting er, hvis hønsene der lukkes ind til den eksisterenede flok er nogenlunde på størrelse med dem de lukkes ind til. Her har jeg lagt mærke til, at der bliver mindst ballade.

Kyllingeskjul:

Idéen er nu, at kyllingerne kan gå ind i deres lille hus (hvis hullet er tilpas lille), når de vil være i fred for de store. Herinde kan de også have deres mad og måske vand i fred for resten af flokken. Er hullet i huset for stort, så de andre også kan komme ind, kan man have et græsningsbur ligesom man bruger til kaniner, som man hæver lidt i den ene ende, så det kun er kyllingerne der kan komme ind. På den måde, kan de få ro og noget mad og vand, uden at blive forstyrret alt for meget.

Kyllingerne (eller de voksne høns) vil stadig gå til ro i deres eget hus det første stykke tid, men når de efterhånden falder til i flokken, vil de til sidst gå med dem i seng. Når dette sker, kan du fjerne deres lille hus. Sker dette ikke af sig selv, må du prøve selv at bedømme, om de er faldet godt nok til, til at du kan fjerne deres lille hus. Der kan godt tage nogle uger, før de falder helt til.

Voksne høns leger ikke gemme:

Er det voksne høns, kan de ikke gemme sig på samme måde. Her må du prøve dig frem, og bedømme, om de får for mange hak og måske bør komme tilbage i en gård ved siden af igen, vente en uge til og prøve igen. Husk dog, at du ikke kan undgå at de får hak. Det ser hårdt ud, men det er sådan naturen er bygget op, og det kan vi ikke lave om på.

Adfærd:

De nye vil i starten holde sig for sig selv, hvis der er nok plads. Ind i mellem vil de andre komme og jage med dem og sætte dem på plads.

På et tidspunkt kan du beslutte, at de skal sove sammen (også selvom de ikke er gode venner endnu). På den måde går det hurtigere med tilvendingen.

Efterhånden som tiden går, vil de nyes flok komme tættere og tættere på den eksisterende, og en dag vil du se dem alle ligge i en stor bunke og sandbade i solen. Så ved du at du er kommet langt! 😉

Kyllinger med hønemor:

Hvordan sætter man høns sammen, når det er kyllinger med en hønemor? Til forskel fra de andre kyllinger, der ikke havde nogen mor, har de her en voksen hønemor til at passe på dem. Det er derfor muligt, at have dem gående hos resten af flokken noget tidligere, hvis man ønsker dette. Vel at mærke, hvis moderen har været en del af flokken tidligere. Men sørg lige for at holde øje med, hvordan det går. Det er ikke sikkert at moderen passer godt nok på kyllingerne. Det kan sågar være, at hun synes det er mere spændende med hanen, og så mister hun interessen for sine kyllinger.

Forholdene:

Du skal også tænke over, hvordan forholdene er i dit hønsehus og gård. Er der en hønsestige (høj eller lav) for at komme op til huset, så er det ikke noget godt sted for små kyllinger. De kan højst sandsynlig ikke finde ud af at gå op. Så står de bare nedenfor og kalder på deres mor, som står i dørren og prøver at få dem ind. Lykkedes det ikke, kan hun efter noget tid finde på at give op overfor kyllingerne. Sørg derfor for, at gennemgå hele området og huset for evt. farer for kyllingerne.

Mad og vand:

Ud over forholdene, skal du også tænke på mad og vand. Hvordan sørger du for, at kyllingerne har startfoder ad libitum, uden at resten af flokken spiser det hele? Du kan være helt sikker på, at hvis du stiller startfoder ind så de voksne kan komme til det, så skal de nok finde det, og udrydde det! Kyllingerne skal ligeledes kunne komme til vand, og de kan ikke nødvendigvis nå det de voksne drikker.

Placering:

Det kan derfor nogle gange være nemmere at have hønemor og kyllinger et sted for sig selv. Det kunne f.eks. være et aflukket sted inde i gåden eller huset. Ved at de har deres egen gård et sted op ad de andres gård, kan de komme hinanden ved, uden at de bliver hakket. Samtidig undgår du at fodre hele flokken med startfoder.

Når kyllingerne så er store nok til at forsvarer sig selv og klare forhindringerne rundt omkring, kan du prøve at lukke lidt op for gåden, og ellers følge det der står i teksten om kyllinger uden hønemor.

Hvordan sætter man høns sammen, som man har hentet hjem:

Det første og vigtigste du skal tænke på, når du køber høns eller kyllinger udefra, som du skal blande med din egen flok, er at de skal i karantæne.

Det er vigtigt, at du kigger dine nye kyllinger og høns igennem for synlige skader og utøj, inden du køber dem. Også selvom du ikke ved noget om høns! Ser de sunde og raske ud? Er de friske eller ser de sløve og matte ud i fjerene, så er det ikke et godt tegn. Hvis der er noget, der ikke ser rigtig ud, så tøv ikke med at spørge sælger, og undgå at købe dyrene, hvis du føler der er noget, der ikke er godt. Det er ikke en skam at sige NEJ! 

Hjemme:

Når du har købt dine dyr, og kommer hjem med dem, skal du straks placere dem i karantæne. Altså et sted væk fra de andre, og der hvor de går til dagligt. Her skal de nye dyr gå i ca. 14 dage. Sørg for at undersøge dyrene for utøj og andre sygdomme og lad være med at røre ved dine egne høns eller deres ting før du har vasket hænder. Lad ligeledes være med at gå direkte fra karantæneområdet ind til dine høns. Skift gerne sko.

Hvis du ikke ved, hvad du skal kigge efter på dine nye høns, så google det på nettet. Der kan du også finde billeder af lus og lopper mm.

Hvis ellers dine nye dyr virker friske og raske, ikke har diarré eller utøj, kan du efter de 14 dage, flytte dyrene ud i et hus ved siden af din eksisterende flok, som beskrevet ovenfor under “Egne høns” – Kyllinger uden hønemor.

Er det et godt indlæg?

Klik på et hjerte for at rate indlægget!

Gennemsnitlig bedømmelse 4.8 / 5. Antal stemmer: 5

Kom nu! Hvad med at give mit indlæg nogle hjerter?

Da du synes vores indhold var godt...

Så følg os på de sociale medier!

Vi er kede af, at du ikke var tilfreds med indholdet.

Lad os gøre indholdet bedre!

Fortæl os hvordan vi kan gøre indholdet bedre!

Se også vores andre vejledninger

Har mine råd hjulpet dig?

Har du nogle kommentarer, eller spørgsmål til denne vejledning, eller har du lyst til at fortælle mig om din oplevelse?
Så skriv til mig herunder – Det vil gøre mig glad. 😀

Dette indlæg har 4 kommentarer

  1. Gitte Hansen

    Hej
    Jeg har købt 7 tværstribede daggamle Plymouthrock d 15/5. Jeg kunne hurtigt se der var 2 der ikke var lige så aktive som de andre og den sidste at de 2 døende i dag. Vi ser ser til dem dag og nat. De bor på et værelse med varmelampe. De kan ligge under lampen men er helst lidt uden for. Startfoder Grit og vand står uden for varmelampe. Hver morgen bliver de set efter i rumpen og renses med en vatpind og fødderne renses også. De er for det meste rene. De bor i en flyttekasse og går i hamp.
    Det jeg vil spørge om er om du har nogle kyllinger der vil passe at sætte sammen med mine. Vi vil helst have kønsbestemte, da vi synes det er øv at købe nogle dyr for så derefter slå dem ihjel.
    Vi vil rigtigt gerne have silkehøns da de ser skønne ud.
    Kan du hjælpe?

    Med venlig hilsen
    Gitte Hansen

    1. Maria

      Hej Gitte 🙂
      Tak fordi du deler dine oplevelser med os. Jeg er ked af at høre, at nogle af dine kyllinger er døde. Nogle gange er de bare ikke stærke nok til at overleve, men der kan jo også have været noget galt med dem. Det kan derfor være en god idé, at være opmærksom på om de andre fejler noget.
      Det lyder ellers som om de bliver passet rigtig fint 😉
      Mht. om jeg har nogle kønsbestemte kyllinger, så må svaret desværre være nej, ikke i år. Desværre kan man ikke se på silkehøns, hvad de er, før de er omkring 6 måneder gamle (nogle gange før)… Når de begynder at gale eller lægge æg, er man helt sikker 😉
      Jeg kan godt forstå, at I helst vil have kønsbestemte, og det er da også virkelig øv, at man bliver nødt til at skille sig af med evt. haner, men desværre er naturen skruet sådan sammen, at ca. 50% af kyllingerne er haner (og det er de jo uanset om I får dem, eller de bliver taget fra inden).
      Silkehøns er en virkelig dejlig race med sit helt eget særpræg 😀 Det er bestemt ikke for sjov, at jeg skriver “silkehøns for livet”! 😉
      Håber jeg har besværet dit spørgsmål godt nok.
      Mvh Maria fra Silkehaven

  2. Thomas

    Hej. vi har to dejligt silke høns, vi fik tre kyllinger, fra rugeæg de er super søde, desværre bliver den ene kylling hakket, at den høns som ikke er mor. derfor har vi taget den ind til os, den trives fint, er meget tam nu….. kan vi sætte den ud til de to høns og de andre igen??? vi har kylling skjul

    1. Maria

      Hej Thomas.
      Tak for dit spørgsmål.
      Jeg ville da prøve at sætte den ud, og se hvad der sker, men vær klar til at fjerne den med det samme igen, hvis det ikke går. Men hvis den ikke er ret gammel, er chancen for at det går, nok ret lille. Specielt hvis der er gået flere dage og jo mere tam den er.
      Det at I har fjernet den fra de andre, gør ikke at den bliver mindre hakket, når den kommer tilbage. Faktisk risikerer den nu, at dens egen mor og de andre ikke vil kendes ved den. Dermed ikke sagt, at det var forkert at fjerne den. 🙂
      Normalt ville jeg råde til, at man havde fjernet moderen med kyllingerne væk fra resten af flokken. Når kyllingerne så er store nok til at forsvarer sig selv bedre, kan man flytte dem tilbage igen. I det tilfælde ville det være godt at bruge vejledningen i, hvordan man sætter høns sammen.
      Håber det besvarede dit spørgsmål tilstrækkeligt 🙂
      Mvh Maria fra Silkehaven

Leave a Reply