Fugleinfluenza og hønsehold

I denne vejledning ser vi nærmere på fugleinfluenza og hønsehold. Hvad kan du gøre, for at passe på dine høns under en fugleinfluenzaepidemi, hvad er fugleinfluenza, kan det smitte til andet end fugle, og hvad er symptomerne?

Er der et udbrud af fugleinfluenza, så vær opmærksom på, at følge de gældene retningslinjer og lovpligtige krav udgivet af bl.a. Fødevarestyrelsen. Det gælder også ved hold af hobbyfjerkræ.

Overdækning af hønsegård- fugleinfluenza og hønsehold

Hvad er fugleinfluenza?

Fugleinfluenza (aviær influenza) er en meget smitsom virussygdom, der rammer fugle. Den bekæmpes for at hindre smittespredning til tamfugle- og fjerkræhold samt pattedyr som f.eks. grise. Visse typer af fugleinfluenzavirus kan desuden give alvorlig sygdom hos mennesker.

Sygdommen kan medføre en dødelighed hos fjerkræ på op til 100 %

Alle fugle kan rammes af fugleinfluenza, men der er forskel på, hvor modstandsdygtige de er. Høns og kalkuner er de mest følsomme overfor sygdommen, hvor vandfugle generelt er langt mere modstandsdygtige.

Fugleinfluenza er forårsaget af en influenza A virus, der så igen inddeles efter, hvor farlig den er for kyllinger. Der findes to grupper:

  • Højpatogen (meget farlig) – Der dør mange kyllinger af virusstammen.
  • Lavpatogen (mindre farlig) – Der dør få kyllinger af virusstammen.

Du kan læse mere om, hvad fugleinfluenza er her.

fugleinfluenza kort fra 2020-11-13
Her ses et billede fra Fødevarestyrelsens kort over tilfælde af fugleinfluenza. Billedet er taget d. 13/11 2020. Du kan se det opdaterede kort ved at klikke på billedet.

Husk

  • Finder du døde fugle...

    Finder du en død fugl i naturen, så må du IKKE røre ved den, eller samle den op. Det er normalt at finde døde fugle i naturen, men finder du fugle som vandfugle, rovfugle eller kragefugle, skal Fødevarestyrelsen have besked. Send besked og sørg for at give en nøjagtig beskrivelse af stedet, hvor du har fundet fuglene. Fødevarestyrelsen vil herefter vurdere dit fund og afgøre, om fuglene skal undersøges for fugleinfluenza. Du kan melde fund af døde vildtfugle ind via app'en "FugleinfluenzaTip" eller hjemmesiden.

  • God hygiejne

    Fugleinfluenza er meget smitsom, og for at forebygge smitte til hønsegårde og fjerkræbesætninger, skal man være omhyggelig med hygiejnen og vaske sit fodtøj, inden man går ind til sit fjerkræ.

  • Følg anvisninger og lovkrav

    Er trusselsniveauet højt, vil der blive stillet krav til fjerkræejere om visse foranstaltninger. Det er uhyre vigtigt, at du tager disse krav alvorligt, uanset om du har 2 eller 30 høns eller fjerkræ. Et udbrud af fugleinfluenza hos nogle få fjerkræ i en v​​illahave går ikke kun ud over fjerkræet i haven. Et udbrud vil kræve, at der etableres sikkerhedszoner omkring fjerkræholdet, og det vil have store konsekvenser for fjerkræfarme. Det kan betyde, at kyllinger og høns skal aflives, eller at de ikke kan transporteres til slagteriet.

  • Fodring af vilde fugle i haven...

    Du må gerne fortsat fodre vilde fugle i din have. Du skal dog ikke røre ved dem, og skal du gøre foderbrætter mm. rent, eller samle døde fugle op, så husk at tage handsker på. Hvis du selv har hobbyfjerkræ, anbefales det dog at du IKKE fodre vilde fugle, fordi det giver en unødig risiko for overførsel af smitte til det tamme fjerkræ.

Hvad skal du gøre for at passe på dit fjerkræ?

Når der er fund af højpatogen fugleinfluenza blandt de vilde fugle i Danmark eller i landene omkring Østersøen, så kan Fødevarestyrelsen indføre midlertidige regler, der skal forebygge smitte fra vildtfugle  til tamfugle og fjerkræ.

Herunder kan du læse de mest anvendte særlige krav som Fødevarestyrelsen stiller ved fund af højpatogen fugleinfluenza i de omliggende lande.

  • Indhegn dit fjerkræ

    Alle fugle og fjerkræ skal være indhegnet. Det betyder, at hvis du har høns eller andet fjerkræ til at gå frit på din grund, så skal de lukkes ind i en indhegning uden mulighed for at slippe ud.

  • Indhegninger større end 40 m2

    Hvis din indhegning er større end 40 m2, så skal den desuden overdækkes med net eller mågetråd for at forhindre vilde fugle i at få adgang. Du kan også vælge at lukke fjerkræet helt ind eller etablere fast tag over hønsegården, hvilket er de sikreste metoder, hvis du vil undgå, at dit fjerkræ kommer i kontakt med vilde fugle.

  • Indhegninger mindre end 40 m2

    Hvis din indhegning er 40 m2 eller mindre, så er der ingen obligatoriske krav til overdækning, men Fødevarestyrelsen anbefaler alligevel, at man sikre sig med en form for overdækning.

  • Træer og buske tæller som overdækning

    Træer og større tætte buske kan erstatte kravet om overdækning for det areal af indhegningen, som trækronen og busken dækker. Det øvrige areal i indhegningen er fortsat omfattet af kravet om overdækning.

Overdækning af hønsegård- fugleinfluenza og hønsehold
Her et par hønsegårde overdækket af træer.

Lovpligtige krav - som altid gælder, også for hobbyfjerkræ

Når du har fjerkræ, er der nogle gældende forholdsregler der altid skal overholdes.

Herunder har jeg listet de gældende lovkrav for hold af fjerkræ op. Du kan også finde dem på fødevarestyrelsens hjemmeside.

  • Fodring og vanding skal ske under fast tag eller overdækning

    Fjerkræ eller andre fugle i fangenskab skal fodres og vandes indendørs eller under fast tag eller fast overdækning, der sikrer, at større vildtfugle ikke kommer i kontakt med det foder og vand, der er beregnet til dit fjerkræ eller dine andre fugle.

  • Overfladevand og regnvand må ikke bruges til vanding

    Fjerkræ eller andre fugle i fangenskab må ikke få vand fra overfladevandreservoirer (fx. fra søer eller åer) – herunder opsamlet regnvand.

  • Større vandhuller skal skærmes af for vilde fugle

    Udendørsbassiner, herunder anlagte og naturlige søer og vandhuller, som dit fjerkræ eller dine fugle har adgang til, skal være afskærmet, så større vildtfugle ikke kan få adgang til bassinet.

  • Ænder/gæs skal holdes fysisk adskilt fra andet fjerkræ

    Ved opdræt eller hold af ænder eller gæs må disse dyr ikke have fysisk kontakt med andet fjerkræ eller andre fugle i fangenskab. Deres indhegninger, volierer, stalde m.m. må ikke være placeret på en sådan måde, at der er risiko for smitteoverførsel af fugleinfluenza mellem ænder eller gæs og de andre hønsefugle. Der må heller ikke anvendes samme udstyr, redskaber, fodtøj, transportkasser m.m., medmindre dette er blevet rengjort og desinficeret mellem anvendelse til forskellige formål.

  • Samlingsforbud

    Gæs eller ænder må ikke tages med til samlinger, hvor der er andet fjerkræ eller andre fugle i fangenskab. Ved samling forstås udstillinger, skuer, konkurrencer eller lignende, herunder tilførsel til markeder. Dog kan samling ske, hvis en række betingelser er opfyldt. Betingelserne fremgår af bekendtgørelse om forebyggende beskyttelsesforanstaltninger mod aviær influenza.

Fødevarestyrelsens gode råd til at undgå smitte hos hobbyfjerkræ

Det er vigtigt at holde øje med sit fjerkræ. S​ymptomerne på fugleinfluenza kan være forskellige, men generelt vil dyrene hurtigt blive syge, og mange af dem vil dø. Høns og kalkuner er mest modtagelige for sygdommen, mens svømmefugle som f.eks. ænder kan have fugleinfluenza uden at dø af det, men kan alligevel smitte andre fugle.
For at passe på sit eget og andres fjerkræ er det vigtigt, at man overholder følgende:
  • Lad ikke fremmede komme ind til fjerkræet, og undgå selv at gå ind til fremmede fjerkræ.

  • Hold rent ved indgangen til fjerkræet.

  • Tørlæg vandpytter og vandhuller i hønsegården og volieren.

  • Skift fodtøj, eller vask og desinficér fodtøj efter ophold i hønsegården.

  • Vask forurenet tøj med sæbe ved en temperatur, som anbefales for det pågældende tøj, og med en sæbemængde svarende til vandets hårdhedsgrad.

  • Smitte med fugleinfluenza kan sidde på fodtøj, der har været brugt i naturen, f.eks. ved moser og i parker, hvor der er vandfugle.

  • Vask hænder efter kontakt med fjerkræ.

  • Har man været i udlandet, bør man ikke have kontakt med fjerkræ i 48 timer, efter at man er kommet hjem.

Overdækning af hønsegård- fugleinfluenza og hønsehold
Her ses et par hønsegårde som er minimeret i størrelse og overdækket med fuglenet.

Ekstra smitteforanstaltninger

  • Skift som minimum fodtøj inden indgang til hønsegården.

  • Reducer udearealet.

  • Begræns adgangen til udearealet.

  • Daglig oprydning i hønsegården, herunder fjernelse af affald, nedfaldsfrugt, dødt fjerkræ, æg mm.

  • Dagligt tjek af hegn og overdækning.

  • Arealet rundt om hønsegården gøres mest muligt uattraktivt for vilde fugle f.eks. bør græsarealer klippes kort og nedfaldsfrugt mm. fjernes.

  • Der kan evt. benyttes skræmmemidler som f.eks. blafrende bånd som ophænges på trådoverdækningen.

Klasiske symptomer på fugleinfluenza

Symptomerne på fugleinfluenza hos fjerkræ kan væ​re høj dødelighed, fald i æglægning, fald i foder- eller vandindtagelse, luftvejssymptomer, øjenbetændelse med tåreflåd, betændelse i hovedets hulrum, diarré, mulig væskeansamlinger samt blåfarvning af huden, især i hovedet. Hos høns kan kammen og hagelapperne farves blå.
Har dyrene nogle af symptomerne, så​​ er det vigtigt at kontakte en dyrlæge eller Fødevarestyrelsen.
Smitten med fugleinfluenza udskilles i sekreter fra lu​​ftvejene og i dyrenes afføring, og den spredes især via inficeret foder og vand. Smitten kan også overføres via snavsede æg, tøj, fodtøj, fodersække, redskaber og maskiner.

Kan mennesker blive smittet?

Visse typer af fugleinfluenzavirus kan godt smitte mennesker og andre pattedyr. Det er dog ikke en sygdom der smitter særlig let til mennesker, så risikoen er meget lille. 
Det er muligt at behandle mennesker imod fugleinfluenza.

Er det et godt indlæg?

Klik på et hjerte for at rate indlægget!

Gennemsnitlig bedømmelse 3.5 / 5. Antal stemmer: 2

Kom nu! Hvad med at give mit indlæg nogle hjerter?

Da du synes vores indhold var godt...

Så følg os på de sociale medier!

Vi er kede af, at du ikke var tilfreds med indholdet.

Lad os gøre indholdet bedre!

Fortæl os hvordan vi kan gøre indholdet bedre!

Se også vores andre vejledninger

Har mine råd hjulpet dig?

Har du nogle kommentarer, eller spørgsmål til denne vejledning, eller har du lyst til at fortælle mig om din oplevelse?
Så skriv til mig herunder – Det vil gøre mig glad. 😀

Dette indlæg har 1 kommentar

  1. Anders Poulsen

    Tak for fin oplysning vedr hønsehold ved influenza ja der er ting jeg kunne bruge som jeg ikke vidste så tak Mvh Anders

Leave a Reply