• Post category:Nyheder
()

Frivillig hjælper søges i Silkehaven!

Frivillig hjælper søges i Silkehaven, og i dette indlæg kan du læse meget mere om, hvad det indebærer.

Silkehaven blomstrer, og jeg har virkelig noget at se til, når det hele skal klares. Jeg er derfor blevet enig med mig selv om, at jeg godt kunne bruge noget hjælp. Måske det er dig, der har lyst til at hjælpe mig?

frivillig hjælper søges til Silkehaven

Silkehaven og hvad vi står for

Silkehaven er en have fyldt med silkehøns, der er beliggende på Sydsjælland mellem Næstved og Slagelse. Den nøjagtige adresse er Søndergade 75, 4700 Næstved.
Jeg Maria O. Wagner er ejer og stifter af Silkehaven, og har ikke nogle ansatte.

Jeg har lavet Silkehaven, så den består af efterhånden en del små forskellige silkehønsefamilier.
Jeg har endnu kun silkehøns i stor race, men i forskellige farver og typer. Jeg har bl.a.:

  • Sort
  • Hvid
  • Dalmatiner
  • Perlegrå
  • Blå/splash
  • Gråstribet
  • Gul (flere nuancer)
  • Gul-vildtfarvet
  • Arbejder på Isabell
  • Mahogni rød
  • Rød-vildtfarvet
  • Vildtfarvet (Guld)
  • Sølv-vildtfarvet
  • Sort-sølvhalset
  • Sort-guldhalset
  • Chokoladebrun
  • Arbejder på mauve
  • Showgirls
  • Nøgenhalsede
  • Diverse projekter

Nogle af mine farver er ikke standardfarver (som efter standarderne i avlsmæssige sammenhæng), men farver som jeg selv synes er smukke. Når det er sagt, har jeg efterhånden en del avlsdyr, som er hentet udefra hos diverse avlere. Jeg sigter ligeledes efter at få mine dyr så pæne og rigtige som muligt (dog ikke nødvendigvis farverne). 

Jeg har mine familier gående, som var det en almindelig flok i haven. De har bare hver deres lille indhegnede have. På den måde bliver de adskilt, så det er til at styre farverne, og så de forskellige haner ikke slås.

Hvis du er interesseret i, at læse meget mere om, hvordan min hverdag i Silkehaven ser ud, kan du læse om den længst nede på siden.

lille hønsehus med silkehøns i Silkehaven

Muglige arbejdsopgaver

Der er i virkeligheden mange ting, jeg godt kunne bruge hjælp til, men der er nogle, som er mere oplagte end andre. 

Det er klart at der er visse ting man hellere vil end andre (såsom f.eks. at hygge om høns og kyllinger, frem for at rengøre huse), men det må man ligesom tage som en form for bonus i arbejdet, og kommer derfor aldrig til at stå alene.

Dette er ikke en facitliste. Det er blåt for at give dig en idé om, hvad jeg godt kunne bruge hjælp til.
Når du skriver til mig, kan du bruge disse arbejdsopgaver som en guide til, hvilke du gerne vil hjælpe mig med, og evt. hvilke du slet ikke kan.

  • Rengøring af huse (sigte klatter – gerne én gang om dagen).
  • Rengøring af rum hos kyllingerne inde (Tørre støv af, pudse glasruder, sigte klatter – gerne hver 1-2 dage).
  • Hente æg ind til rugeæg (hver dag – skrive- og sorteringssystem).
  • Afvaske vandbeholdere grundigt (én gang om måneden).
  • Give kyllinger mad, vand, grit mm.
  • Give kyllinger guf og hygge med dem (gøre dem håndtamme – gerne ofte, når der er tid til det). Dette punkt bliver kun muligt, hvis man også kan bidrage med noget af det mere krævende arbejde (som f.eks. rengøring).
  • Give høns guf og hygge med dem (gøre dem mere tamme – ca. én gang om ugen, når det er muligt). Dette punkt bliver kun muligt, hvis man også kan bidrage med noget af det mere krævende arbejde (som f.eks. rengøring).
  • Skiftning af redekassers indhold (når nødvendigt – ca. 2-4 gange om måneden).
  • Desinficering af huse og redekasser, samt udstrøning af Hemex Dry i sandbade og redekasser (én gang om måneden).
  • Evt. hjælp ved behandlinger af syge høns, indfangning af løsslupne høns, rutinetjek mm.
  • Give høns mad og vand med diverse tilskud.
  • Skifte ringe på kyllinger og lave skilte mm.
  • Pakke ordre fra onlinebestilling.
  • Omrokering af huse, hegn/gårde mv.
  • Hjælp til filmning/fotos/håndtering af høns mv. ved optagelse af diverse videoer og fotos der måtte komme (ikke nødvendigvis med dig som medvirkende).
  • Hjælpe til arrangementer og åbent hus mm.
  • Ad hoc opgaver.
logo silkehaven pink

Arbejdsomfang og tid

Det er rigtig svært at sige noget om, hvilket omfanget arbejdstiden og placeringen på ugen vil være. Jeg vil nok helst have, at det bliver i hverdagene, men kan du ikke det, så skriv gerne til mig alligevel. Jeg er meget fleksibel, så tiderne kan evt. aftales hen ad vejen, hvis det passer dig bedst.

Vær opmærksom på at meget af arbejdet foregår fra forår og hen over sommeren. Derfor kan lange sommerferier være en forhindring.

Jeg synes du skal komme med det du føler du har lyst til. Det kan f.eks. være 1-2 timer 2-3 gange om ugen, eller 1 time, 5 dage om ugen eller bare et par timer i weekenden.

Jeg kan bruge mange timers hjælp, så du skal ikke være bleg for at skrive det antal du tænker. Kan du kun få timer, så er lidt hjælp bedre end ingen hjælp.

hvid silkehøne - Silkehaven logo - vejledninger til hønseejere

Alderskrav og kunnen

Jeg stiller ingen krav til din alder. For mig handler det om:

  • Du har mulighed for at komme her ud (der er ikke ordenlige offentlige transportmuligheder), så du skal helst have kørekort eller kunne cykle her ud.
  • Du har interesse for høns.
  • At behandle dem ordenligt.
  • At vi kan sammen.
  • At du kan overholde aftaler og er til at stole på.
  • Og ikke mindst, at du rent faktisk kan hjælpe mig med mine opgaver, og ikke kun hygge med høns og kyllinger, eller mig for den sags skyld.

Den overordnede mening er, at jeg med tiden skal kunne passe mine egne opgaver, og du skal kunne udføre nogle andre, og at vi sammen skal lave nogle opgaver ind i mellem, og hjælpe hinanden.

Alle er velkomne til at søge det. Unge som gamle, uddannede, ikke uddannede, folk med job, folk på pension osv.

Hvad får du ud af det?

Først og fremmest er det vigtigt, at du er med på, at det her er på frivilligt plan. Du får altså ikke noget for de timer du lægger i det (ud over hyggen og læringen ved at udføre opgaverne). 

Du skal sandsynligvis skrive under på en kontrakt.

Selvom det jeg laver i Silkehaven er et stort arbejde, er det ikke noget man rigtig kan leve af, og det er derfor desværre heller ikke muligt at aflønne nogen til at hjælpe mig.

silkekyllinger

Var det noget for dig?

Hvis det lyder som noget for dig, vil jeg bede dig om at skrive en mail til mig på denne e-mailadresse: kontakt@silkehaven.dk

I den e-mail du sender til mig, vil jeg gerne have du skriver noget om dig selv.

Den skal indeholde disse punkter i vilkårlig rækkefølge:
  • Alder
  • Køn
  • Kontaktoplysninger (fulde navn, adresse, mobilnummer og e-mail)
  • Hvorfor er du interesseret i at blive frivillig hjælper?
  • Hvad kan du bidrage med af arbejdsopgaver?
  • Hvilke arbejdsopgaver ved du, at du IKKE kan udfører (hvis nogle)?
  • Hvordan vil dit ønske for arbejdstid se ud? (F.eks. 2-3 dage om ugen i 1-2 timer)?
  • Holder du sommerferie? (En stor del af arbejdet i Silkehaven foregår i foråret og hen over sommeren)
  • Interesser ud over høns
  • Lidt om dig
Silkehaven sommer 2021
Minily
Silkely Silkehavens stolthed

Hverdagen i Silkehaven

Hverdagen i Silkehaven består af nogle faste rutiner, der foregår hver dag, samt en masse andre opgaver, som skifter hen over sæsonen.

Morgenrutinen:

Jeg starter dagen med at lukke op for alle mine hønsehuse. Herudover giver jeg hønsene mad og tjekker om der er nogle der mangler vand mm. Ofte bruger jeg også noget tilskud som enten skal tilføres i vandet og/eller maden. I de kolde måneder og overgangsmåneder tilfører jeg ofte flere ting, for at holde dem sunde og raske.
Nogle dage bruger jeg nogle timer, inden jeg lukker op på at rokerer gårde og huse rundt mv.

Hvis det er kyllingesæson, tager jeg mig også af kyllingerne (giver mad, grit, vand, rokerer rundt, tager dem ud i kravlegårde mm) i min morgenrutine.
Jeg har både kyllinger ude i haven og inde i mit nye kyllingerum/butik, an på hvor gamle de er. Jeg har mange kyllinger på en sæson, der skal passes og plejes, og jeg ville gerne have mere tid til også at være sammen med dem, så de bliver mere håndtamme.
Mange af mine kunder reservere daggamle kyllinger til de bliver varmefri (eller længere), og det betyder, at jeg har en hel del hold gående i længere tid.

Hen over dagen:

Jeg holder et vågent øje (og øre) til dem alle hele dagen, og går ofte ud til dem for at sikre mig, de har det godt, og alt er i orden, giver dem vand, hvis de mangler osv..

Hver dag skal der indsamles æg. Gerne flere gange om dagen, for at få rene æg. Det lyder måske ret nemt, men det er noget af en tidskrævende opgave, da jeg har rigtig mange huse, og ikke mindst fordi det er super vigtigt at holde styr på de forskellige æg, hvor de kommer fra, så jeg kan være 100% sikker på hvilke æg, og senere kyllinger, der kommer fra hvilke hønsefamilier. Dette klares ved hjælp af et specielt system, jeg har lavet. Systemet består af at skrive nogle bogstaver på den ene side af ægget, og en dato på den anden med blyant. Så er der styr på hvor de kommer fra, samt hvornår de er samlet op.

Rengøring:

Så er der rengøring af husene. Som du nok kan forestille dig, er der ligeledes en del at se til her. 
Jeg har valgt at bruge sand i mine huse, hvilket simplificerer arbejdsgangen meget. Der skal derfor kun sigtes klatter ud af husenes sandbund én gang om dagen, for at holde dem pæne og rene.

Redekassernes indhold skiftes 2-4 gange om ugen.

Der desinficeres ligeledes én gang om måneden. Både i huse og redekasser. Herudover strøs der Hemex Dry i sandbade og redekasser.
Vandbeholdere skal også grundigt afvaskes.

I kyllingesæsonen skal der også rengøres i de rum kyllingerne bor i, inde i mit nye kyllingerum/butik. De skal have ordnet deres bund, støves af omkring dem, samt pudse vinduer mm.

Et par gange om året skal der gøres hovedrent i husene udenfor såvel som kyllingerummene. Så fjernes alt sand, der desinficeres, udspredes Hemex Dry (kun ude) og lægges sand ud igen.

Sygdomme og utøj:

Forebyggelse er den bedste behandling når det gælder sygdomme og utøj. Der skal derfor laves et rutinetjek af alle høns, hvor de eftergås for utøj, får renset numser, sprayes forebyggende mm.

Det hænder i perioder at nogle af hønsene eller kyllingerne bliver syge eller får utøj. Dette skal behandles, og alt efter hvad det er, er der noget at se til her også. Dyret kan evt. komme ind i mit lille hospital, hvor det her skal have speciel pleje.

En sjællen gang i mellem skal et dyr aflives. Det tager jeg mig af.

Udrugning af æg i maskine/kyllingepleje:

Gennem meget af året kører min rugemaskine, og levere et nyt hold kyllinger hver uge (i højsæsonen). Ligesom der skal være styr på æggene, for at finde ud af hvilke æg kommer fra hvilken familie, så skal der ligeledes holdes styr på udrugningen af kyllingerne (ellers går systemet tabt). Der er derfor noget planlægning der skal overholdes hen over sæsonen, så det er med at holde tungen lige i munden!
Hvert hold kyllinger får en betegnelse og et skema over de forskellige farver og deres opdeling i rugemaskinen. De får nummererede ringe på benene, i forskellige farver, så man kan kende forskel på de forskellige kyllinger og farver. Der bliver derfor også lavet skilte til dem, som følger dem frem til de bliver solgt eller bliver voksne.
Ringene skal skiftes med tiden, så de passer til kyllingerne mens de vokser.

Når sommeren er på det sidste, får mine hønsefamilier ofte lov til selv at få kyllinger. Så her er der også noget der skal gøres. De skal måske flyttes til en mere kyllingevenlig bolig, de skal have mad og vand som de kan spise og drikke af, have kyllinge-grit til rådighed, og så skal der holdes ekstra øje med dem (specielt i starten af deres liv).

Salg, kundepleje mv.:

Jeg har en hel del ting til salg i min butik/webshop som også skal holdes styr på, stilles op, vejes af, pakkes, afsendes mm. Det bruger jeg også en del af dagen på.

I højsæsonen bruger jeg ligeledes en masse kræfter på hen over dagen og aftenen at skrive SMS’er, mails, chatte og tale med folk, kontakte folk der har meldt sig på ønskelisten, den blå avis, og skrive med folk på de sociale medier.

Websider og sociale medier:

Nåh ja, og så er der lige to websider der skal holdes i gang og opdateres løbende. Hertil hører: Lave nye indlæg, vejledninger, svare på kommentarer, lave nye varer, designe nye ting, lave pænere og mere brugervenlige sider, tage sig af ordre og ikke mindst afstemme lagerføring mv.

Og ja, diverse Facebook sider, Pinterest, YouTube og sikkert meget andet jeg ikke lige kan komme på.

Hjernevridning for begyndere:

Herudover kræver konceptet jeg har opbygget, en frygtelig masse tankekraft til at planlægge, komme på nye ideer, simplificere processer og meget mere. Derfor bruger jeg ofte den resterende tid med at tænke. Det sidste jeg tænker på om aftenen når jeg lægger mig til at sove, og det første jeg tænker på når jeg vågner, er helt klart noget med Silkehaven og/eller silkehøns!

Eftermiddags-/aftenrutinen:

Hen på eftermiddagen (skiftende tidspunkter an på årstid) bliver det tid til at fodre igen. Jeg fodre ved at kaste mad ud til mine høns, da jeg undgår så meget bøvl med rotter og andre fugle på den måde.
Igen tjekker jeg, om der er nogle der mangler vand mv.

Ved aftengry skal alle hønsehusene lukkes, så bl.a. ræven ikke kommer på besøg. 
I kyllingesæsonen og langt tid efter, skal jeg også hjælpe kyllinger (store som små) med at blive puttet, lære dem hvordan man går i seng om natten, sidder på pind, går op ad hønsestiger mm. Det er også noget af en opgave! Her får jeg ofte hjælp af min søde kæreste, der lukker for de andre høns mens jeg tager mig af kyllingerne.

Sent om aftenen når det er blevet mørkt (nogle gange på andre tidspunkter), skal æggene i maskinen lyses og nogle lægges til klækning.

Se også vores udvalgte vejledninger her:

Er det et godt indlæg?

Giv indlægget 5 hjerter ved KUN at klikke på det 5. hjerte!

Gennemsnitlig bedømmelse / 5. Antal stemmer:

Kom nu! Hvad med at give mit indlæg nogle hjerter?

Da du synes vores indhold var godt...

Så følg os på de sociale medier!

Ikke helt tilfreds med indholdet?

Så lad mig gøre det bedre!

Fortæl mig hvad der kan gøres bedre...