Valg af foderbeholder til høns

Når det gælder valg af foderbeholder til høns, står du overfor et hav af muligheder, som kan være svært at finde rundt i.

Som ny hønseejer er det nærmest umuligt at finde den bedste, og man starter ofte et sted, og når igennem en hel masse forskellige, dyre og knap så dyre løsninger, før man når frem til den, man synes passer bedst til sine behov.

I denne vejledning, vil jeg på bedste vis, ud fra mine egne erfaringer, gennemgå fordele og ulemper ved flere af de gængse modeller, samt dele med dig, hvad jeg gør og hvorfor.

hvilken foderbeholder skal man vælge til sine høns

Herunder gennemgår jeg nogle af typerne på markedet, og fremhæver dets fordele og ulemper, som jeg ser det.
Jeg laver også en opfølgning under hver type, hvor du hurtigt kan se godt og skidt om produktet.

Længere nede kan du se min overordnede bedømmelse af de forskellige typer.

Til sidst kigger jeg nærmere på hvilke fodertrug der er gode til kyllingers foder og grit.

Fodersiloer (ophængte)

fodersilo

Da jeg startede med høns for mere end 20 år siden, startede jeg (som nok rigtig mange andre) med fodersiloer. De så store og praktiske ud, og kunne dossere maden over mange dage. Det lod til at være det rigtige valg til mig som havehønseejer, og det er da heller ikke en dårlig løsning, der er bare nogle ulemper (som så meget andet), som jeg vil gøre opmærksom på her.
Fodersiloer findes i mange afskygninger og forskellige materialer, som stål, plastik og genbrugsplast. Den viste er blot et eksempel på en fodersilo, som jeg tror de fleste vil kunne genkende.

Fordele:

Siloer som denne kan hænges op, hvilke gør den praktisk, så hønsene ikke sviner randen med foder til hele tiden, når de skraber i jorden.

Den kan fyldes op med foder i større mængder (hvor meget kommer an på, hvilke man køber), som så dosseres ud i randen efterhånden som hønsene spiser foderet. Dette gør det muligt at rejse væk nogle dage uden at skulle tænke på at fodre (kun lige få naboen til at kigge til dem eller lukke dem ind og ud).

Jeg troede også at en hævet foderbeholder holdt mus og rotter væk, men det gør den altså ikke.
Ja, det er så ikke en fordel selvom den står her, men jeg synes du skulle have den her alligevel.

Ulemper (efter min mening):

Jeg købte til at starte med en type, som den vist på billedet. Jeg fodrede til at starte med med korn, og der virkede den rimelig fint. I hvert fald indtil kornet blev vådt og begyndte at spirer. Når det sker, klumper det sig sammen, og så sidder det fast og stopper for tilførslen af nyt korn.
Herefter gik jeg over til pelleteret foder (fuldfoder i pilleform som indeholder korn mm). Det blev det bestemt ikke bedre af. Når pillerne bliver bare lidt fugtige, hæver de op og går lidt i opløsning. Dette er ikke smart i sådan en silo, da det stopper den helt til. Både i selve siloen, i fodringshullerne til randen og mest af alt i hele randen. Nærmest én stor klump! Dette gør, at du skal rense den næsten hele tiden før de kan få lidt mad. Det blev jeg hurtigt træt af. Min hang ude i volieren (så der var tag over), men selv hvis den havde hængt inde, ville det højst sandsynligt ske alligevel.

Ud over dette, så havde jeg store problemer med at have den fyldt op. Dette skyldes måden den type er bygget op. Den hænger i en snor, som går hele vejen igennem den, midt på, hvilket gør, at den kan vakle fra side til side. Nå man fylder den op, eller hvis man får den ud af balance, er der en risiko for, at bunden bliver skæv og foderet strømmer til i den skæve side, hvorpå foderet vælter ud over det hele!

Så var der det med rotter og mus. Bare fordi den hænger, er det ikke ensbetydende med at de ikke kan nå. Selv hvis den hænger højt nok til, at de ikke kan nå den fra jorden, så kravler de ned fra loftet via snoren…

Den er lavet så de ikke sviner maden ud over det hele, men der er dog noget spild alligevel. Dette er selvfølgelig kun, hvis den hænger som den skal, og ikke har dosseret al maden ud på jorden…

Det at der er mad i den til flere dage gjorde efter min mening, at man ikke nødvendigvis tjekkede om de havde mad hver dag, og det kunne føre til, at de pludselig manglede. Desuden går jeg ind for, at man kigger til sine høns flere gange om dagen alligevel, og så kan man jo lige så godt fodre også. Det giver også en tilknytning til hønsene at du kommer med foderet, og det gør dem mere tamme.

Det er som sagt bare mine erfaringer med den model jeg har haft, og der kan være andre bedre modeller på markedet, at give sig i kast med.

Opsamling – Fodersiloer (ophængte):

  • Siloen kan indeholde mad til flere dage (kan både være en fordel og en ulempe).
  • De kan hænge ned fra loftet (smart så randen ikke bliver svinet til).
  • De kan være ret ustabile, og smide foderet ud på jorden i en stor bunke.
  • Korn og foderpiller klumper, hvis der kommer vand/fugt til, og så virker den ikke optimalt.
  • Den er ikke rotte-/mussesikker.

Væghængte fodersiloer

Fodersilo til høns vægophængt - V-feed-R
V-feed-R
Wise feeder

Der findes mange forskellige typer af væghængte fodersiloer, og de kan derfor være meget forskellige.

Jeg har prøvet to forskellige. En V-feed-R og en Wise feeder, så det er dem jeg vil tage udgangspunkt i her.

Fordele:

Ideen med dem er, at der kan være foder til flere dage, og Wise feederen kan købes med forskellige størrelser silo.

De er begge ret spildfri og kan hænge udendørs takket være deres design.

De er også begge to rotte-/mussesikre. Dog skal man passe på, hvor man hænger Wise feederen. Den skal hænge tilpas højt (nok ikke så smart til dværghøns). Jeg havde lidt problemer med, at hænge den højt nok til mine silkehøns i stor størrelse. Man skal også undgå at hænge den for tæt på et hjørne, da rotterne bare bruger hjørnet/sidevæggen til at komme op i den med.

Begge modeller er nemme at af- og påmontere, da de har et nemt system, hvor du skruger et beslag op på væggen først. V-feed-R’en er nemmest at sætte op første gang du montere den.

Ulemper:

Foderet kan stadig klumpe i begge modeller, som i de hængende siloer, men det virker ikke til, at være lige så stort et problem, som i de hængende, pga. udformningen på dem.

V-feed-R’en fungere ved at hønsene stikker hovedet ind i en hulning og spiser. Der kan dog kun være én høne der spiser ad gangen.

Wise feederen er en meget dyr løsning.

Opfølgning – Væghængte fodersiloer (de to modeller jeg ser på):

  • Siloen kan indeholde mad til flere dage (kan både være en fordel og en ulempe).
  • De monteres på væggen med et nemt beslag.
  • Foderet holdes rent da det er hævet fra jorden.
  • De er stabile og i god kvalitet.
  • De er designet så de kan monteres udendørs.
  • Korn og foderpiller klumper, hvis der kommer vand/fugt til, men pga. designet, gør det ikke helt så meget, som med de modeller der hænger fra loftet.
    V-feed-R’en er ikke så slem, da foderet er beskyttet inde i beholderen.
  • De er nogenlunde rotte-/mussesikker.
  • De er meget spildfri.
  • V-feed-R’en kan kun bruges af én høne ad gangen.
  • Wise feederen er meget dyr.
  • Jeg sælger V-feed-R’en i min shop, da den er god og praktisk til pengene. Se den her.

Rottesikker fodersilo

udendørs fodersilo til høns rottesikker

Jeg skal være ærlig at sige, at jeg aldrig selv har prøvet sådan en. Primært fordi de er virkelig dyre, og jeg har (som bekendt) temmelig mange høns…

Det lyder jo umiddelbart som en rigtig god ide, med sådan en (hvis man vil ofre så mange penge på den), men jeg har ikke hørt, at det skulle fjerne problemet med rotter fuldstændigt. Der er mange årsager til at rotterne kommer, og de spiser jo også det som hønsene spilder ved siden af.

Rotter er meget kloge og adrætte dyr, så man plejer at sige, at hvis dine høns kan finde ud af at bruge den, kan rotterne også.
Når det er sagt, er det en god ide, at gøre noget for, at rotterne ikke bare har “all you can eat” adgang til dine høns’ mad.

Denne type fodersilo kan stå udendørs, og fungere ved at den først lukker op for maden når hønen træder på brættet foran. Vægten fra en rotte er så ikke nok til at lukke op.

Den kræver noget øvelse for dine høns at lære. Først skal de lige vide, at der er mad i, så til en start kan man ligge noget tungt på brættet.

Ofte er det kun de dårlige eksempler man høre om på nettet, og jeg har da også hørt om folk der må stille noget tungt på den, for at hønsene kan finde ud af det (og så er det jo lige meget). 

Det må være op til dig selv om det er den vej du vil prøve at gå. Jeg prøver at undgå rotter på en anden og helt gratis måde, som du kan finde i et af de andre punkter.

Opfølgning – Rottesikker fodersilo:

  • Siloen kan indeholde mad til flere dage (kan både være en fordel og en ulempe).
  • Den kan stå udendørs.
  • Den kræver at dine høns lærer at bruge den.
  • Den er måske rimelig rottesikker, men rotterne forsvinder nok ikke, da der bl.a. stadig er foderrester ved siden af.
  • Den er meget dyr.
  • Der er andre (billigere) måder at fodre på, hvor man mindsker rotter.

Fodertrug/skåle/bakker

Fodertrug med bøjler til høns og kyllinger
Fodertrug med bøjler
Foderbakke til høns og kyllinger
Foderbakke

Fodertrug, foderskåle og foderbakker adskiller sig primært fra siloerne, ved at der ikke kan opbevares foder til mange dage i dem. Det kan som nævnt tidligere, både være en fordel og en ulempe.

Jeg gør selv det, at jeg fodre mine høns to gange dagligt. Jeg kommer med det de skal have, og ser dem stort set spise op.

Man siger, at det dine høns kan spise på 20 min er det de skal bruge. Så må man lige prøve sig frem i starten, til man kender den nogenlunde rigtige mængde. På den måde ligger der ikke mad og flyder.

Dette er dog kun, hvis de har adgang til et grønt areal, hvor de kan finde en masse føde selv. Hvis ikke de har det, må de fodres flere gange, eller man må vælge en anden form for beholder.

Det smarte ved, at der ikke opbevares foder hele tiden, er efter min mening, at rotterne ikke kan komme og hente mad når det passer dem. Derudover får du automatisk mere opsyn med dine høns. Du kan se om de spiser som de skal, om der er en der måske har det skidt, og så bliver du forbundet med mad i dine høns’ øjne. Dette kan gøre det nemmere at gøre dine høns tamme og tillidsfulde.

Når der ikke ligger foder fremme hele døgnet, bliver det ikke fugtigt og undgår, at danne bakterier mm. Det klumper heller ikke, som i de andre foderbeholdere.

Man kan vælge at bruge fodertrug med bøjler, for at mindske spild af foder. Man kan også fodre i en skål på jorden eller på væggen, i en foderbakke, som er en stor flad bakke, eller direkte på jorden. Foderbakken fungere ligesom, hvis man ville fodre direkte på jorden, blot med et renere underlag. Høns er jo vandt til fra naturens side, at spise fra jorden.

Opfølgning – Fodertrug/skåle/bakker:

  • Beholderen kan ikke have foder til flere dage (kan både være en fordel og en ulempe).
  • Foderet bliver ikke fugtigt, gammelt og danner ikke bakterier.
  • Du kan bedre følge med i, hvordan dine høns har det, og om de spiser deres mad.
  • Du bliver forbundet med mad i dine høns’ øjne, så de er nemmere at gøre tamme.
  • Det er mere naturligt for dine høns at spise fra jorden/jordhøjde.
  • Der ligger ikke mad til rotterne, som derfor ikke har den store interesse i at være der.
  • Du kan købe foderbakker og fodertrug med bøjler i min shop.

Bedømmelse

Jeg har herunder lavet en vurdering af de forskellige typer af foderbeholdere. Det er min egen vurdering, lavet udfra de produkter jeg har gennemgået og min erfaring med disse typer.

Jeg har vurderet tingene på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er det dårligste, og 5 er det bedste. Det skulle gerne give et overblik over tingene.

Fodersiloer (ophængte):

Funktionalitet:

Rengøringsvenligt:

Prisvenligt:

Rottesikkert:

Karakter:

2/5
2/5
4/5
1/5

Væghængte fodersiloer:

Funktionalitet:

Rengøringsvenligt:

Prisvenligt:

Rottesikkert:

Karakter:

5/5
3/5
3/5
3/5

Rottesikker fodersilo:

Funktionalitet:

Rengøringsvenligt:

Prisvenligt:

Rottesikkert:

Karakter:

4/5
2/5
1/5
4/5

Fodertrug/skåle/bakker:

Funktionalitet:

Rengøringsvenligt:

Prisvenligt:

Rottesikkert:

Karakter:

4/5
5/5
4/5
4/5

Kyllinger

Hvis du skal bruge foderbeholdere til kyllinger, er der også noget at vælge i mellem.

Du kan vælge at bruge en skål til deres startfoder og/eller grit, eller du kan vælge at bruge et fodertrug, som er designet til kyllinger (alt efter deres alder).

Har du daggamle/små kyllinger, er det bedst at strø maden ud i bunden de første par dage. Du kan også vælge at bruge en skål med flad bund og lave kanter (f.eks. en desserttallerken).

Ulempen ved en skål er, at de skraber foderet ud over det hele, og er ikke særlig gode til at spise det op igen. Derfor synes jeg, det er bedst med et kyllingefodertrug med huller, som det jeg har i min shop.

fodertrug med huller til daggamle kyllinger
Kyllingefodertrug med huller

Her stikker de hovedet ind i hullerne og spiser, og kan ikke skrabe maden ud over det hele. Der er derfor meget lidt foderspild og det er meget funktionelt, frem til, at de bliver så store, at de ikke kan få hovdedet ned i det mere.

Når kyllingerne bliver så store, at deres hoveder ikke kan komme ned i kyllingefodertruget med huller, skifter jeg til et fodertrug med bøjler i stedet.

Kyllingefodertrug med bøjler

Dette fodertrug sælger jeg også på min shop, og det kan bruges til store og små kyllinger, indtil de bliver så store, så deres hoved ikke kan komme ned mellem bøjlerne. Herefter kan bøjlerne tages af, eller man kan vælge at give dem en anden foderbeholder til voksne høns.

Man kan også bruge en foderbakke til sine kyllinger og høns. Det er f.eks. smart, hvis du har en høne der er skruk og har kyllinger. Så kan de gå der og skrabe i mad og grit sammen.

Jeg har lavet en speciel skruk startpakke, samt forskellige andre kyllinge startpakker. Dem kan du se her.

Foderbakke til høns og kyllinger
skruk startpakke silkehaven
Grit:

Med hensyn til grit, som er et vigtigt tilskud til dine kyllinger og voksne høns, så kan det f.eks. gives i maden eller i en skål for sig selv.

Den grit jeg sælger i min shop er specielt tilegnet kyllingernes størrelse og behov. Det indeholder vigtige ingredienser, som sørger for, at kyllingerne kan kværne deres mad, og kullet sørger for, at holde deres mavesystem i orden og forebygger f.eks. sur krog.

Igen, kommer typen af grit an på størrelsen af dine kyllinger. Hvis de er små (inden de bliver varmefri som 6-8 uger) giver jeg dem kyllinge-grit med sand, skaller og kul.
Til at starte med strøer jeg det ud i bunden ligesom foderet.

Herefter giver jeg dem det i fodertruget sammen med maden, eller endnu bedre, i en keramisk skål, som er rigtig god til formålet, da den er tung så den ikke vipper, når de sidder på kanten. Denne skål fungere som holder af grittet, så de kan gå op og tage det de har brug for, men også som et sandbad. De elsker at bade i den, og derfor har denne skål også en vis størrelse.

Keramisk skål med grit til kyllinger
Keramisk skål med grit

Når kyllingerne bliver “teenagere” (når de er varmefri som 6-8 uger), får de teenage grit, som er grit til store kyllinger med skaller der er knust, så de har den rigtige størrelse. Denne grit indeholder bl.a. også kul, så deres mavesystem bliver holdt i orden.

Som voksne får mine høns multi-mix mineral grit, som er en lækker blanding af mineraler, korn og rødgrit. De elsker det som slik.

Jeg startede med at give dem de almindelige skaller, men de spiser dem ikke rigtigt, og jeg har stadig (efter over 20 år) en stor, næsten hel fuld pose tilbage. Jeg synes også de er lige grove nok i størrelsen, til silkehøns i hvert fald. Så det bruger jeg ikke mere.

Husk: Kyllinger og høns skal altid have tilgang til grit ad libitum.

Er det et godt indlæg?

Giv indlægget 5 hjerter ved KUN at klikke på det 5. hjerte!

Gennemsnitlig bedømmelse / 5. Antal stemmer:

Kom nu! Hvad med at give mit indlæg nogle hjerter?

Da du synes vores indhold var godt...

Så følg os på de sociale medier!

Ikke helt tilfreds med indholdet?

Så lad mig gøre det bedre!

Fortæl mig hvad der kan gøres bedre...

Se også vores andre vejledninger

Har mine råd hjulpet dig?

Har du nogle kommentarer, eller spørgsmål til denne vejledning, eller har du lyst til at fortælle mig om din oplevelse?
Så skriv til mig herunder – Det vil gøre mig glad. 😀

Skriv et svar