Projekt Silkely - Pyha, sikke en masse!
Som du kan læse her i vores dagbog, så er vi for alvor gået i gang med at bygge Silkehavens stolthed, nemlig vores store 4 i 1 hønsehus til nuværende og kommende silkehøns. Vi har valgt at kalde hønsehuset for Silkely. 😀
Udover et gennemtænkt byggeri, har vi også valgt at kigge nærmere på mange forskellige idéer til smart og praktisk inventar. Hvis du gerne vil læse mere om detaljerne bag projektet – kan du gøre det her.
Herunder kan du se og læse mere om, hvad vi har lavet i dag.
Siden sidst:
Her på billedet kan du se, hvad det sidste vi lavede i går var. Vi fik gjort de indvendige plader færdige og monteret dem.
Dagens arbejde:
I dag fik vi isoleret taget og ydervæggene, opmålt, skåret, tilpasset og monteret, net i tagfoden samt tagpladerne. Derudover fik vi startet på montering af tagpap. Vi måtte dog afsted midt i det hele for at hente nogle skruer, da dem vi havde til det var for lange.
Her kan du se nogle billeder fra dagens arbejde.
Vejret har været dejligt.
I dag knoklede vi i hele 9½ time… Pyha! 😉









