Projekt Silkely - Så blev vi færdige med de indvendige plader!

Som du kan læse her i vores dagbog, så er vi for alvor gået i gang med at bygge Silkehavens stolthed, nemlig vores store 4 i 1 hønsehus til nuværende og kommende silkehøns. Vi har valgt at kalde hønsehuset for Silkely. 😀 

Udover et gennemtænkt byggeri, har vi også valgt at kigge nærmere på mange forskellige idéer til smart og praktisk inventar. Hvis du gerne vil læse mere om detaljerne bag projektet – kan du gøre det her.

Herunder kan du se og læse mere om, hvad vi har lavet i dag.

Projekt Silkely. Silkehavens fine hønsehus

Siden sidst:

Her på billedet kan du se, hvad det sidste vi lavede i går var. Vi fik målt, skåret og opsat de to store indvendige plader som sidder på skillevæggen.

Dagens arbejde:

I dag fik vi opmålt, skåret, tilpasset og opsat de sidste store skillerumsplader i de to sidste rum, samt tilpasset og monteret alle de manglende små plader i alle fire rum.

Her kan du se nogle billeder fra dagens arbejde.

Vejret har været rigtig godt i dag, og vinden var noget varmere.

I dag blev det til hele 7½ time for os begge! Super godt gået! 😉

Havehøns

Det blev også tid til at lave om på kyllingerne fra kuld 1´s gård, og lave plads til de tre kyllinger fra Jylland. Vi fik en masse billeder af dem, og endda billeder af første gang de tre kyllinger kom ud i den store verden!

Samtidig fik vi besøg af vores hønseflok, der havde bevæget sig ud på de vilde våger for at besøge os og se, hvad vi gik og lavede i baghaven. 🙂

Skriv et svar