Projekt Silkely - Yes! Så kom dagen!
Som du kan læse her i vores dagbog, så er vi for alvor gået i gang med at bygge Silkehavens stolthed, nemlig vores store 4 i 1 hønsehus til nuværende og kommende silkehøns. Vi har valgt at kalde hønsehuset for Silkely. 😀
Udover et gennemtænkt byggeri, har vi også valgt at kigge nærmere på mange forskellige idéer til smart og praktisk inventar. Hvis du gerne vil læse mere om detaljerne bag projektet – kan du gøre det her.
Herunder kan du se og læse mere om, hvad vi har lavet i dag.
Siden sidst:
Her på billedet kan du se, hvad det sidste vi lavede var. Det var altså sådan, det så ud inden, vi fik lavet “dagens arbejde”. Sidst fik vi lavet trådlægen færdig og monteret kanter på sandbad samt ordnet bed rundt om gården.
Dagens arbejde:
Så kom den første store dag! Og så endda på min fødselsdag 😀
Kuld 1 holdt housewarming i dag. Faktisk er det ikke hele kuld 1 der er flyttet ind, for jeg valgte at lade de to sorte høner blive i det lille hus lidt endnu, da de ligger på æg. Men de fire andre fra kuld 1, er nu flyttet ind i deres nye lækre hønselejlighed med egen altan! 😛
Det ser ud til at være et hit med de pinde jeg har lavet, for det første de gjorde da de kom ind var at sætte sig på dem. 😀
De var til gengæld noget længe om at gå ned i deres gård. De blev oppe på altanen det meste af dagen. Det var først da jeg ville hjælpe dem lidt, at den nøgenhalsede hane fagrede ud over kanten. Senere kom den nøgenhalsede høne ned til ham.
Det skal dog lige siges, at ingen fra dette kuld tidligere har prøvet en hønsestige. Så jeg tænker, det må være derfor.
Er det et godt indlæg?
Giv indlægget 5 hjerter ved KUN at klikke på det 5. hjerte!
Gennemsnitlig bedømmelse / 5. Antal stemmer:
Kom nu! Hvad med at give mit indlæg nogle hjerter?
Ikke helt tilfreds med indholdet?
Så lad mig gøre det bedre!
Fortæl mig hvad der kan gøres bedre...