Året der gik
Så er 2019 ved at lakke mod enden, og vi har derfor valgt at lave et tilbageblik på året der gik. Det har været et år med fuld fart på i Silkehaven.
Vi har primært beskæftiget os med at bygge vores top flotte nye hønsehus “Silkely”, som du kan læse meget mere om og se vores dag til dag beretning om her. Men på trods af vores store arbejde nåede vi ikke at blive helt færdig i år. Vi glæder os derfor til 2020, hvor vi forhåbentlig for masser af godt vejr til at bygge det sidste af det færdigt.
Derudover har vi også fået sat gang i et par andre hønsehuseprojekter. Et legestativs tårn er under udvikling til et “lejlighedkompleks”. Se projekt tårn. Og så fik vi pludselig mulighed for at få et lille hjemmebygget hønsehus, som vi har valgt at bygge videre på. Du kan se mere om projekt Minily her.
Der er også sket en hel del nyt med vores hønsebestand. Vi fik 5 nye kuld i år og vi mistede desværre også nogle høns (dem kan du læse om her). Du kan se og læse mere om hvert kuld vi fik i år her.
Generelt er det en stor udvidelse. Vi er gået fra at have i gennemsnit to haner til nu at være oppe på i hvert fald 10 stk. Det er dog ikke alle sammen der skal blive og føre avlen videre i Silkehaven.
I år fik jeg med god vejledning fra erfarne folk, selv købt min første rugemaskine. Og den blev flittigt brugt som start på sæsonen.
Som det første i år, fik vi nyt blod ind fra en blandet flok i St. Heddinge via rugeæg. Dermed kom der de første nøgenhalsede silkehøns ind i Silkehaven. Der kom også en “fejlfarvet” hane ind. Han er hvid men uha! Han har ikke blå hud. Bortset fra det, så er han super flot, så han kommer ikke til at holde flyttedag 😉
Dernæst kom der som længe ønsket sorte silkehøns til. Disse blev hentet som rugeæg i Sønderjylland. Desværre blev det kun til to stk. dunboldte. Sammen med rugeægene kom der også tre kyllinger med hjem fra Sønderjylland. Det var to gule og en rød med skæg. Tænker det nok kun er avlere og kendere der kan se forskel på deres farve, jeg kan i hvert fald godt have svært ved det 😛
Sidenhen fik vi en flot sort hane fra en anden avler på sjælland, og han og de to sorte høner går nu rundt og hygger sammen. Sammen med den sorte hane fik vi også en ung Splash hane der er mere blå end splash. Ham kan vi så bruge til at avle blå og splash i fremtiden.
Af vores egen avl er der kommet tre sølvfarvede (desværre alle haner), en gul/hvedefarvet og så nåede vores første kuld faktisk også at ruge deres egne kyllinger ud! Det har jeg ellers aldrig oplevet før, men de er også meget naturligt beslægtede i det kuld. De fik så 5 kylliger som primært var nøgenhalsede. 3 mørke og 2 perlegrå.
Alt i alt har det været et dejligt år i Silkehaven.
Det er selvfølgelig altid trist, når nogle i flokken går bort. Her på billederne ses vores flok, som den var tidligt på året.
Jeg ser frem til at bruge en masse tid næste år, på at færdiggøre husene, så mine hønsefamilier kan begynde at tage form. Det bliver rigtig spændende, at se hvordan det kommer til at virke som helhed. Jeg glæder mig også rigtig meget til at få sat mit skilt og min egen designede vejr-silkehane op. Og så har jeg lige fået en maskine, så jeg selv kan udskære skilte mm. i bl.a. træ. Det glæder jeg mig også til at se, hvad jeg kan få ud af, af spændende ting til Silkehaven. 😀
Nå men vi ønsker dig en rigtig glædelig jul og et godt nytår herfra Silkehaven. Håber vi ses i det nye år. 🙂
Er det et godt indlæg?
Giv indlægget 5 hjerter ved KUN at klikke på det 5. hjerte!
Gennemsnitlig bedømmelse / 5. Antal stemmer:
Kom nu! Hvad med at give mit indlæg nogle hjerter?
Ikke helt tilfreds med indholdet?
Så lad mig gøre det bedre!
Fortæl mig hvad der kan gøres bedre...