()

18. dagen

Så blev det tid! Det er første gang jeg prøver at udruge kyllinger i min nyligt indkøbte rugemaskine.

Jeg havde 10 æg, hvoraf 8 af dem var til noget på 5. dagen. Det kan du læse mere om i mit forrige opslag “Spændingen stiger”.

Så kom 18. dagen, og jeg skulle lyse dem igen. Jeg var meget spændt på, om der var nogen der stadig var i live – og ja, det var de sørme alle 8!

Æggene var fyldt op og helt mørke. Man kunne se fjer op mod luftlommen på flere af dem. Det var fantastisk!

Så var det bare at vente… Og nu er det så 20. dagen.

så blev det tid. Kyllingen kom ud af ægget.
så blev det tid. Mørk kylling i rugemaskine - udrugning af kyllinger i rugemaskine

20. dagen

Da jeg kiggede til dem i morges ved halv ti-tiden, lå der sørme en lille mørk kylling midt i det hele. Den så helt slatten ud, og der var ingen tegn på liv. Men jeg ved, at det er meget hårdt for dem at komme ud af ægget, så det var bestemt ikke sikkert at den var død. Den lå et godt stykke fra ægget, så jeg krydsede fingre for, at den var stærk nok til at klare det.

En halv time senere hørte jeg pippen fra rummet, hvor maskinen står. En anden lille mørk kylling var kommet til. Ikke nok med det, så var den første kylling nu i bevægelse! Så, to kyllinger indenfor kort tid, og der var gang i flere æg…

Jeg har fulgt dem løbende hele dagen, og vi er nu (ved 18-tiden) oppe på 4 mørke kyllinger.

Den ene har lagt sig på hygrometeret, som det ses på billedet her til venstre.

Så nu bliver det spændende at se, hvor mange der klarer det ud af ægget, og om de alle bliver mørke.

Jeg skal nok følge op på det om nogle dage, når de bliver taget ud af maskinen. 😀 Du kan læse, hvad der skete her.

Er det et godt indlæg?

Giv indlægget 5 hjerter ved KUN at klikke på det 5. hjerte!

Gennemsnitlig bedømmelse / 5. Antal stemmer:

Kom nu! Hvad med at give mit indlæg nogle hjerter?

Da du synes vores indhold var godt...

Så følg os på de sociale medier!

Ikke helt tilfreds med indholdet?

Så lad mig gøre det bedre!

Fortæl mig hvad der kan gøres bedre...

Dette indlæg har 2 kommentarer

  1. My Karla Sommer

    Her hos mig er der en kylling på vej ud af sit æg. Og den har været i gang siden halv tolv i middags. Og klokken er nu 19.36 – er det normalt og okay at det tager så lang tid? Eller bør jeg hjælpe den mon?
    Har læst at den kan være et helt døgn om at komme ud, hvad er dine erfaringer mon?
    Tak for virkelig gode artikler og vejledninger her på din hjemmeside, de er så brugbare

    1. Maria

      Hej My!
      Tusind tak for din flotte tilbagemelding.
      Det er helt normalt at det tager langt tid, man skal bare lade naturen gå sin gang.
      Nogle gange er de ikke stærke nok til at komme ud, men så er det meningen de ikke skal overleve. Det er derfor ikke smart at hjælpe dem ud (selvom man virkelig kan have lyst).
      Pøj pøj med den.
      Mvh Maria fra Silkehaven

Skriv et svar