()

Projekt Silkely - Så skal nettet males

Som du kan læse her i vores dagbog, så er vi for alvor gået i gang med at bygge Silkehavens stolthed, nemlig vores store 4 i 1 hønsehus til nuværende og kommende silkehøns. Vi har valgt at kalde hønsehuset for Silkely. 😀 

Udover et gennemtænkt byggeri, har vi også valgt at kigge nærmere på mange forskellige idéer til smart og praktisk inventar. Hvis du gerne vil læse mere om detaljerne bag projektet – kan du gøre det her.

Herunder kan du se og læse mere om, hvad vi har lavet i dag.

Projekt Silkely. Silkehavens fine hønsehus

Siden sidst:

Her på billedet kan du se, hvad det sidste vi lavede var. Det var altså sådan, det så ud inden, vi fik lavet “dagens arbejde”. Sidst fik vi malet lægteskelettet til udgangspartiet, de fire små låger i gårdene samt lakeret de to huse indvendigt.

Dagens arbejde:

I dag fik jeg malet volierenettet sort i de to gårde.

Jeg havde købt noget sort metalmaling, som jeg ville bruge til at male nettet med. Det skulle gøre at nettet ikke står så meget frem.

Jeg startede med nettet mellem de to gårde, og brugte en malerrulle. Det viste sig dog hurtigt, at være noget rigtig besværligt noget at arbejde med. Jeg prøvede at skifte rulle til én, der var lavet til lak, men måtte give op efter et par sektioner.

Hvad gør man så? Det blev ikke pænt med metalmalingen, og jeg havde malet nogle lægter gennem nettet med træbeskyttelsen nogle dage før. Det så herrens ud, nu da træbeskyttelsen sad på nettet uden om lægten… Men hvis træbeskyttelsen stadig sad der, hvorfor så ikke bruge det til at gøre nettet mørkt? God idé! Det er det jeg gør!

Det tog mig ca. samme tid, at male resten af hegnet, både for og bagside, som det gjorde at male de tre sektioner med metalmalingen, og så var det tilmed meget pænere!

Jeg brugte i alt ca. 3½ time på det hele.

Er det et godt indlæg?

Giv indlægget 5 hjerter ved KUN at klikke på det 5. hjerte!

Gennemsnitlig bedømmelse / 5. Antal stemmer:

Kom nu! Hvad med at give mit indlæg nogle hjerter?

Da du synes vores indhold var godt...

Så følg os på de sociale medier!

Ikke helt tilfreds med indholdet?

Så lad mig gøre det bedre!

Fortæl mig hvad der kan gøres bedre...

Skriv et svar