Den lille sølvfarvede kylling har gået sammen med sin rugemor i et rum i vores legetårn, som vi er startet på at lave om til hønsehuse. Byggeriet kan du læse mere om her.

Hvis du ikke har læst mine forrige opslag om denne kylling, så kan du læse det her: “en lille ny”og “jeg krydser fingre”

Så kom tiden, hvor den lille kylling og dens rugemor skulle prøve lykken i det fri sammen med den gamle flok. Det var meget spændende, om de kunne acceptere den lille.

Jeg åbnede for deres låge og håbede på de ville gå ud sammen, og mødes med de andre der også gik frit.

Jeg var væk et øjeblik, og da jeg kom tilbage, var hønen hoppet ud. Desværre var kyllingen stadig i huset, og underligt nok var der ingen af dem der kaldte på hinanden. Hønen var et stykke væk fra huset, og så ud til at være ligeglad med kyllingen. 

Jeg følte at jeg blev nødt til at få kyllingen ud til sin mor, og hjalp den ud. Desværre løb den ikke hen til sin mor, men direkte ind i skoven under brændenællerne der stod i kanten. Nu var gode råd dyre, for hvis vi mistede den af syne, kunne det være ude med den!

Vi skyndte os at trække i overtrækstøj, og bevægede os ind i nællerne for at lokke den ud. Det tog os flere timer at få fanget den, men det lykkedes til sidst. Det skal lige siges at det bestemt ikke var rart at have overtrækstøj på i flere timer. Det var nemlig en af de steghede dage, så sveden piplede fra os.

Alt i mens dette drama fandt sted, sluttede hønen sig til sin flok, og gik i seng i det gamle hønsehus. Samme aften satte vi kyllingen ind til hende i håbet om, at det nu ville gå. 

De næste dage stod på masser af tæsk, og den lille kylling blev jagtet af høner såvel som hane. Dens rugemor gjorde ikke noget for at beskytte den. Det er helt normalt, at de får nogle hak og sådan, men dette her var mere tortur end så meget andet. Derfor besluttede jeg mig for at tage kyllingen væk igen.

Nu er den, efterhånden ikke så lille kylling, så kommet ud ved de andre store kyllinger. Den har fået sit eget lille baljehus og en lille gård.

Efter den havde været ude i gården den første dag, så vi at den på mystisk vis var havnet i gården ved siden af, sammen med de tre rød/gule og de to sorte. Her så den ud til at have det rigtig godt, så vi besluttede at samle deres gårde. Det er nu anden dag med dette system, og det ser ud til at fungere glimrende. Kyllingen går ind i baljehuset, hvor den også har sin mad, og de andre går ind i deres eget hus.

Her er så den lille kylling , som snart ikke er spå lille mere.

Jeg krydser fingre for, at det er en hane, for jeg vil så gerne have nogle flere høns i den farve. Men uanset hvad det er, så er det lige den farve jeg gerne ville have.

Det skal lige siges, at den er alt for lys til at være den originale sølv-vildtfarvede, da den er nærmest sort på kroppen, men jeg er nu ret vild med denne farve.

Om ikke så længe vil jeg prøve at sætte den sammen med resten af flokken, og se hvordan det går.

Hvis du ikke har læst mit forrige opslag om den, så kan du læse det her: “en lille ny”

Vores guldfarvede høne besluttede sig for, at lægge sig skruk for ca. en lille månedstid siden. Der var 13 æg fra vores flok, men vores nuværende haner er ikke så gode til at befrugte, så jeg regnede ikke med noget. Men så da jeg skulle tage hønen af reden for, at sætte hende tilbage til flokken, kom der en lille kylling frem!

Den høne her, har aldrig prøvet at være mor før, så det er dejligt at se.

Jeg er spændt på, om det er en dværgkylling, da jeg synes den ser meget lille ud, og jeg har ikke haft dværgkyllinger før, så hvem ved…

Vi krydser fingre for, at den over lever.