Portræt af Kuld 5 - år 2020

Det femte kuld blev udruget i rugemaskine og bestod af 11 æg fra mit gule par af stor race, 14 æg af perlegrå alm./nøgenhalset (showgirl) i mellem, og 10 æg fra mit rene sorte par. Du kan se hønsene her.

Det er 2. gang jeg prøver min nye rugemaskine til 48 æg. Første gang blev det ikke til noget. Æggene så meget underlige ud ved lysningen på 18. dagen. (se foto).

Der var nogle æg der blev fyldte men de kom ikke ud. Jeg lod dem være i maskinen i noget tid, for at se om det blev til noget. Til sidst opgav jeg og slukkede.

Da jeg skulle fjerne æggene og var på vej ud til skraldespanden, kunne jeg pludselig høre en der pippede inde i et af æggene! Jeg skyndte mig tilbage og tændte for maskinen igen, men det var for sent. De blev ikke til noget… (forståeligt nok).
Jeg har senere fundet ud af, at det indbyggede termometer i den nye maskine ikke passer. Der har derfor været for koldt i maskinen.

Jeg var derfor spændt på, om det denne gang blev til noget.

mærkeligt æg ved lysning
kuld 4 2020

Ved lysningen på 18. dagen, var der igen flere der så mærkelige ud, så jeg regnede med det var det samme igen. 🙁
Maskinen kørte til 23. dagen før der skete noget. 
Jeg havde for længst opgivet at få nogle kyllinger ud af det, men pludselig hørte jeg en pippelyd! Og ja, der kom faktisk 9 smukke kyllinger ud af det! Det var fantastisk 😀 

De to af kyllingerne var kommet lidt senere ud end de andre og var svage. De døde indenfor et døgn. Dagen efter blev endnu en kylling sløj og døde. Men de sidste 6 så fine ud og klarede sig godt.

Jeg fjernede 3 æg ved første lysning på 6. dagen.

Efter lysningen dag 18. fjernede jeg i alt 15 æg!

Kuldet er fra d. 2. Juni 2020

Det blev til 3 perlegrå kyllinger (to alm. og 1 nøgenhalset), 3 gule og 3 sorte. Det var de to alm. perlegrå og en sort der døde.

Alle kyllingerne er blevet solgt.

Blogindlæg der omhandler dette kuld