Portræt af Kuld 10 - år 2020

Det 10. kuld blev udruget under den perlegrå høne og bestod fra start af 5 æg fra det perlegrå par. Hanen er en nøgenhalset showgirl.

Der kom kun to kyllinger ud af de 5 æg, da hun havde skubbet de andre ud.

Kuldet er fra d. 10. September 2020

Det blev til en almindelig perlegrå kylling, og en perlegrå nøgenhalset showgirl kylling.

Desværre havde de begge spagatben. Det er første gang jeg oplever det, når de er naturligt udrugede. Du kan læse mere om, hvad “spagatben” er i vores vejledning her.

Jeg tog dem ud og puttede elastikker på deres ben, og lagde dem hurtigt ind under hende igen. Det tog max. 15. min. Men hun var ikke super tilfreds med dem. Hun startede med at hakke efter dem begge to, men jeg fik proppet dem ind under hende, og hun faldt til ro. Nogle timer senere da jeg så til dem, lå den nøgenhalsede udenfor hende, og var hakket ihjel. Da den anden kom ud, kunne jeg se, at også den var hakket meget. Jeg skyndte mig derfor at tage den med ind under varmen.

Den lille kylling

Her er den lille perlegrå kylling så, efter den blev taget ind i varmen.

Den var godt hakket i stykker i huden på hver side af hovedet, specielt den ene (modsat den på billedet), men den så ikke ud til at have taget skade ellers.

 

Far og mor

Her kan du se far og mor.

Far er en nøgenhalset showgirl og mor er en almindelig perlegrå silkehøne med skæg, i mellem størrelse.

Perle - kælekylling

Her ses det store sår tydeligt.

Det er nu 10 dage siden, den lille kylling kom ud af ægget.

Da der kun var én kylling, den var skadet, og det er udenfor sæson, valgte jeg at tage den lille kylling med ind i stuen og stå. Jeg besluttede mig for at gøre noget jeg ellers ikke gør, nemlig at prøve at gøre den tam, og give den et navn.

 

3 uger gammel

Perle, som vi kalder den, selvom vi ikke ved om det er en hane eller en høne, er her 3 uger gammel og fræk.

Sårene heler fint op.

Blogindlæg der omhandler dette kuld